Vandforurening - 28/11-2018

Vandforurening
- kog vandet før du drikker det!

Information til beboerne og virksomheder der forsynes af Ryde Vandværk

Der er den 28. november klokken 11.00 konstateret forurening af drikkevandet med Enterokok bakterier i dette område.

Embedslægen anbefaler, at du koger vandet, før du drikker det eller bruger det til madlavning. Et par minutters kogning dræber bakterierne i vandet.

Anbefalinger fra embedslægen
Beskyt dig selv mod sygdom:

• Drikke: Undgå at drikke vandet direkte fra hanen. Kog det et par minutter først.

• Madlavning: Brug afkølet kogt vand til skylning af salater eller andre rå grøntsager. Vandet fra hanen kan godt bruges til kogning af kartofler, spaghetti el. lignende, hvis vandet ikke lugter eller smager dårligt.

• Personlig hygiejne: Med den hidtidige målte grad af forurening kan vandet godt bruges til brusebad og karbad. Vær dog opmærksom på, at børn ikke drikker vand under badning. Brug afkølet kogt vand til tandbørstning og til rengøring af tandproteser.

• Tøjvask: Du må godt bruge vandet til tøjvask.

Kun lille risiko, hvis du har drukket af vandet
Der er kun en meget lille risiko for, at du bliver syg, hvis du har drukket af vandet. Indtil nu er der fundet meget små mængder af bakterier. Men kog vandet fra nu af, før du drikker det.

Yderligere information
Følg med i udviklingen i vandforureningen på Ryde vandværks hjemmeside/kommunens hjemmeside på adressen www.holstebro.dk. Der vil også blive ført opdateringer på Ryde, Handbjerg og Stendis hjemmeside

Har du spørgsmål, kan du kontakte Ryde vandværk på telefon nr. 5152 0674 eller 2344 5908.

Som opfølgning på forureningen er der taget personligt kontakt til sårbare forbrugere, informeret på hjemmesider, FB og givet oplysninger til Holstebro Dagblad med hensyn til kogeanbefalingen.

Der udtages i dag nye prøver ved boringer til vandværket, indgang vandværk samt afgang vandværk. Derudover er der bestilt en teknisk gennemgang af vandværket for at finde kilden til forureningen.

Se mere her


Med venlig hilsen
Ryde Vandværk amba



Seneste nyheder

Der lukkes for vandet
Efter at vi har udtaget prøver 3 gange på vandet uden at der er fundet forurening er der givet lov til at nedtage UV anlægget på vandværket. Dette sker tirsdag 11. december ca. kl. 9 og vil vare ...
Læs mere10/12-2018

Afblæsning af forurening
Vandet i Ryde Vandværks forsyningsområde er igen rent! Skyl ud i 10 minutter – derefter kan du bruge vandet som normalt Lad vandet løbe i 10 minutter Før du begynder at bruge vandet, s...
Læs mere30/11-2018

Der lukkes for vandet
Der lukkes for vandet omkring middagstid i kort periode på grund af tiltag på vandværket i forbindelse med forureningen af vandet.
Læs mere30/11-2018

Vandforurening
Vandforurening - kog vandet før du drikker det! Information til beboerne og virksomheder der forsynes af Ryde Vandværk Der er den 28. november klokken 11.00 konstateret forurening af drikkev...
Læs mere28/11-2018

   Ryde Vandværk a.m.b.a.    |    Vester Trabjergvej 17b    |    7830 Vinderup    |    Kontakt vandværket